tirsdag den 6. november 2012

Den populære norske Skappel genser

Som jeg tidligere har skrevet, så er jeg opvokset i Norge. Jeg har stadig mange kontakter i "Gamlelandet" og følger med i hvad der rører sig.

Skappel-genseren er det HELT store HIT i Norge, en meget enkel uldtrøje strikke på store pinde i retstrikning! Mere simpelt bliver det vist ikke:-)

Den oprindelige sweater er strikket i 2 slags garn/dobbelt garn og bliver temmelig dyr at lave. Jeg har valgt at strikke mine sweatre i Peru Uld fra Grønhøj Garn, enkelt tråd, og resultatet er super. Min yngste datter er meget følsom mht til ting der kradser eller på anden måde ikke sidder som det skal, men hun nærmest bor i sin trøje....Så mon ikke det er godkendt? Jeg har foreløbig strikket til begge mine piger og til kusine Agnes på 1½ år.

 
 
Og ja, den skal være længere bagpå end foran - og jeg kan se, at den ser lidt skæv ud på siden, men det må være måden den ligger på. Opskriften findes kun som et håndskrevet stykke papir, så linket er lidt uklart. Du finder opskriften her
 
Der findes også en børnestørrelse, men jeg har ikke brugt opskriften, kun målt mig frem til hvor store sweatrene skullle være til alle 3 piger. Du kan finde opskriften på børnetrøjen (str 2-3 år) på Maria Skappels blog.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar