onsdag den 19. december 2012

Gaver til en familie der havde brug for hjælp i julen

Julen varer længe, koster mange penge....

Ja, det kan vi vist alle skrive under på! Pyha, jeg synes godt nok, at pengene flyver afsted her i december... Der sker en masse alle steder - nisser, pebernødder, flæskestege og ænder - skoleafslutning, julefrokoster og pakkelege. Vi prøver at holde lidt igen med alle aktiviteterne og lære vores børn om julens budskab, nemlig at det er "hjerternes fest" og at ikke alle har lige meget at holde jul for. Der sidder faktisk børn og voksne her i vores dejlige land, der ikke har penge til at holde jul. Ingen gaver, ingen lækker flæskesteg og ikke noget juletræ.

Vi har derfor iår valgt, at vi ville gøre noget for andre.Ikke blot har vi doneret til Folkekirkens Julehjælp, men vi har også, sammen med en børnehaveveninde og hendes mor, lavet julegaver til en familie med 2 piger i Odense. Det har været dejligt at se, hvordan vores 2 mindste er gået op i vores eget private "projekt julehjælp". Jeg har strikket huer, lavet nøglesnore med hæklede ugler, og vi har fundet små gaver: nøgleringe, viskelædre, blyanter og klistremærker. Idag skal det hele puttes i en stor kuvert og sendes afsted:-) Vi er meget spændte på, hvad de synes om gaverne.

1 kommentar:

  1. Det var da et hyggeligt project, og et godt budskab at vidergive til dine børn :)

    SvarSlet