tirsdag den 22. januar 2013

Hæklede clutch til lidt af hvert og en sød lille Ko

På mange måder, er en clutch jo anvendelig til rigtig mange ting. Kosmetik, en lille pung, mobiltaske, en opsamler i rygsækken så alle ting ikke bliver væk, og helt sikkert meget mere. Du kan lære at kurvehækle - og mange andre hæklerier - via videoer enten på Youtube eller Drops
Den brune jeg har hæklet, er hæklet i kurvehækling og derefter fóret med noget sødt stof jeg havde liggende. En god idé når man skal sy stof i noget hæklet eller strikket, er at lægge et stykke bagepapir mellem symaskine og det strikkede/hæklede stykke. På den måde er der ikke noget garn der sidder fast i maskinrummet.
Denne brune clutch blev brugt til en 60-års fødselsdagsgave og den gule, der er hæklet i stjernemønster, bruger jeg til mine hæklenåle. Den er ikke fóret, hvilket den nok skal - de mindste hæklenåle glider ud igennem maskerne! Og knappen, som jeg har fået af min dejlige veninde Irene, den skulle selvfølgelig på! Jeg elsker KØER, i alle mulige afskygninger:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar